Løb løb løb ……..

Grevinde Dannerløbet
Af Anders Tornsø Jørgensen
Søndag den 6. april stod den på løb. Nemlig Grevinde Dannerløbet, der bliver afholdt hvert år i Nordskoven tæt Jægerspris’ bymidte.
Vi stod tidligt op, spiste morgenmad og gjorde vores cykler klar. Så cyklede vi alle sammen til Jægerspris gennem Nordskoven. Da vi ankom, fik vi spist lidt frugt, drukket vand og gjorde os klar til løbet.
Vi var cirka femten elever og fire lærer der skulle løbe. Dem der ikke skulle løbe var med og heppede på os. Nogle løb 5,6 kilometer, mens andre løb 10 kilometer – og så havde vi også to der løb 21 kilometer.
Der var 1.400 løbere så der var utroligt mange mennesker i lille Jægerspris, men absolut en god og festlig stemning. Først blev dem der løb 21 kilometer sat i gang. Starten gik klokken 11.10 for os der skulle løbe 10 km. For dem der skulle løbe 5,6 gik starten kl 11.15
Det var egentlig okay vejr; hverken for varmt eller koldt til at løbe. Min tur på 10 km var hård, men mit mål var også en tid under 50 minutter. Vi løb i smukke omgivelser, hvilket hjalp på motivationen. På min rute var der indlagt et væskedepot, her kunne man tanke op med vand undervejs, det hjalp.
Men det der hjalp allermest var når man mødte kammerater fra efterskolen der heppede på en. Man fik på en måde mere energi og overskud, så man kunne løbe stærkere og mere målrettet. Det er også fedt når man krydser målstregen, fordi der er en sindssyg fed følelse at gennemføre det mål du satte dig for og selvfølgelig de rare kommentarer fra publikum.
Efter man var færdig med at løbe var der juice, frugt og suppe. Derefter spiste vi madpakke, fik tørt tøj på og heppede på de to der løb 21 kilometer. De kom i mål og vi cyklede hjem til efterskolen.
Generelt en rigtig hyggelig og aktiv formiddag!