Af Stine Rud Konradsen
Jeg synes personligt, at teaterugen var en af de bedste uger på Baunehøj Efterskole. Jeg hedder Stine, og jeg går på musik-linjefag, som spillede alt musikken igennem hele stykket.
Der blev arbejdet hårdt lige fra starten af teaterugen; faktisk startede forberedelserne, for musikernes vedkommende, allerede nogle uger før. Vi øvede i linjefagstimerne, nogle numre der skulle spilles. Det er virkelig fedt at få lov til at arbejde så intenst med noget, som vi fik lov at gøre det i den uge.
At skulle optræde var en oplevelse i sig selv. Jeg kan tydeligt huske hvordan det var, inden vi skulle spille til den første forstilling. Vi sad alle ude på scenen, og der holdte vores lærer Peder en \’pep-talk\’. Alle var meget spændte og glade, men vi var samtidigt dybt koncentrerede, for vi ville alle have det hele til at lykkedes. Det gjorde det selvfølgelig også.
I takt med at vi havde spillet nogle flere gange, begyndte nerverne at slappe mere af. Det gik op for én, at man var nærmere den sidste forstilling, og det gjorde mig faktisk lidt trist. Jeg elskede at lave teater og spille musik sammen med mit linjefag, men også med alle andre. Det skaber et helt andet sammenhold, når man skal arbejde sammen på den måde, som vi skulle gøre der.
Jeg ville hellere end gerne gøre det igen, men jeg er bange for, at der ikke er mulighed for det på samme måde igen, og jeg tror, at det gør hele oplevelsen meget mere speciel. Jeg vil i hvert fald aldrig glemme det.