2. sep. 2013
Af Ingeborg V. Pedersen
Det har været 3 fede uger, her på efterskolen. Masser af nye venskaber er kommet og en masse grænser er blevet brudt, men det er nu også okay, når man ved at alle 100 elever støtter dig og vil hjælpe dig. Vi var på en intro tur i den første weekend, til Orø. Vi cyklet ca. 50 km til øen og mange svedte rigtig meget og oven i det regnede det ned i lange baner, mens vi skulle slå telte op i hvert hus gruppe.
Man forsøgte at passe ind og være sig selv, foran alle de nye mange mennesker. Nogen var tilbageholdende og andre kørte bare på lige med det samme, andre prøvede at skjule sig selv når vi alle var samlet.
Vi blev introduceret til alle linjefag på skolen også var det ellers bare med at vælge. Valget var svært – efter mit vedkommende stod valget mellem musik, design eller ridning. Jeg fik heldigvis design, som var det jeg havde sat som første prioritet. Design er rigtig fedt og vi er ca. 12 piger som bare giver hinanden gode ideer og hjælper hinanden. Den første dag skulle mig og 5 andre piger ind og lærer at tegne. Jeg kom med tanken ”hvordan mon det vil gå, jeg kan virkelig ikke tegne” men det at de andre piger også selv havde det sådan, gav mig selvtillid og det jeg tegnede blev faktisk flot, fordi jeg troede på mig selv og fik hjælp af læreren.
Jeg har nu gået her i 3 uger og har ca. lært alle navne og jeg har fået det rigtig godt heroppe på Baunehøj Efterskole. Man har det sådan når man sidder i bilen på vej herop at JA NU SKAL MAN HJEM TIL BAUNEHØJ! Det er sådan en fed følelse at have i maven. Jeg tror at det vigtigste at huske når man starter på efterskole er at være sig selv og være åben også tænke på at ingen kender hinanden lige i starten og alle har sommerfugle i maven, men det hele kommer til at blive det fedeste år i ens liv. Fyldt med gode venskaber og et fedt fællesskab.