I forgårs – tirsdag – havde alle efterskolens lærere et stort møde, og i stedet for at give eleverne fri eller sætte dem til en kedelig opgave, lod de eleverne overtage styring. Forskellige elever holdt forskellige klasser, hvor de underviste ting, de var gode til. Eleverne valgte selv, hvad de underviste i, og hvor mange de kunne undervise. Klasserne var for eksempel: begynderklaver, begynderguitar, tegneserie tegning, computerspil, sang og dans, kajak og ridning. Det var eleverne, der arrangerede det og underviste det, uden en eneste lærer – det varede i omkring to timer.
Det gik rigtig godt. Man prøvede nogen anderledes ting, og det var virkeligt rart, at lærerne lod eleverne bestemme. Alle støttede op om det, og der var en del, der nåede at blive rigtig gode til forskellige ting, som forskellige instrumenter eller ridning.
Senere samme dag, om aftenen, havde nogen af eleverne (alle stuepigerne) også arrangeret noget andet, som lærerne også havde støttet op om.
Skifte køn aften.
Alle drengene kom som piger og omvendt.
Piger med falske overskæg og drengetøj og drenge klædt i korte kjoler og masser af makeup, er ikke ligefrem et kønt syn. Men det var rigtigt sjovt og en fed oplevelse.