Intimkoncerter på Baunehøj af Emilie
For et par uger siden havde Baunehøj besøg af to danske bands; Tidlige Armbånd og Musik til Mor. Tidlige Armbånd spillede blandt andet i opvarmningsdagene på Roskilde Festival 2014.
Musikerne ankom til Baunehøj midt på dagen for at klargøre forskellige workshops, som forfatterlinjen og musik linjefag blev præsenteret for samme dag. Alle elever på de to linjer havde i forvejen valgt, hvilken af de 5 workshops de ville arbejde med. På kort tid havde alle hold hver især udarbejdet materiale, der samme aften blev præsenteret som en helhed for resten af skolen.
Ingen af skolens øvrige elever havde nogen ide om, hvad der egentligt skulle ske, da et medlem fra tidligere armbånd ringede med en lille klokke, og alle opførte hvad de havde brugt dagen på for første og sidste gang.
Efter 10 minutter ringede klokken igen, og det hele var forbi. 10 minutter fyldt med abstrakt dans, sjove instrumenter og mere eller mindre tilfældige ord blev med et til musik.
Efter en kort pause spillede Musik til Mor en følsom og nærværende koncert. Koncerten efterlod en dejlig ro og behagelig stemning i rummet. Musik til Mors musik kendertegner blandt andet en følsom rejse gennem livet og dette bar koncerten tydeligt præg af.
Tidlige Armbånd spillede derefter deres koncert. Dette bands absolutte kendetegn er deres legesyge forhold til musik, der ikke kan andet end at fange enhver tilskuer, om man så kan lide det eller ej. Koncerten var et stort kaos af farvet lys, autotune-skrig, rolige danske tekster, elektriske instrumenter og en hel utrolig energi, der ingen grænser havde.
Det var en utrolig inspirerende og sjov dag. Ikke nok med at Baunehøj fik besøg af to engagerede bands, fik en masse elever også lov at arbejde sammen med dem. Et samarbejde der synes at inspirerer både elever og musikere.
Både Musik til Mor og Tidlige Armbånd er tilsluttet musikkollektivet Aftenrutine. På deres hjemmeside kan man gratis høre det meste af musikken.
http://aftenrutine.dk/index.html
Se flere billeder i Galleriet.