DEMO FOR MANGFOLDIGHED

København for Mangfoldighed af  Vår Thim Hansen og Peter Skriver

PEGIDA (Patriotiske Europæere mod Islamiseringen af Vesten) er en racistisk og fremmedfjendsk gruppe. PEGIDA forsørger at udnytte det frygtelige terrorangreb på Charlie Hebdo til at blive en organiseret bevægelse i Danmark.

København for Mangfoldighed mener at terror ikke stoppes med had. De går bl.a. ind for mere åbenhed, mere mangfoldighed og tolerance, og vil med demonstrationen i praksis vise det fredelige, smilende og imødekommende samfund, de ønsker.

\"mangfoldighed

Vi var en gruppe på 11 personer, der tog til demonstration i København mandag d. 9 marts for at demonstrere for mangfoldighed, og imod racisme. Demonstrationen startede kl. 17 på Sankt Hans Torv. På Sankt Hans Torv var der tale fra Sherin Khankan. Hun er stifter af og talskvinde for Forum for Kritiske Muslimer, og har desuden været folketingskandidat for Det Radikale Venstre.  Hun har en syrisk muslimsk far, og en kristen finsk mor.

Turen gik videre mod Gammeltorv, og undervejs var der hyggelig stemning, musik og kampråb. ”Ingen racister i vores gader” var et kampråb, der ofte blev benyttet. På Gammeltorv var der tale fra Jakob Lausch Krogh. Han er bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Amager, og er desuden skribent på Information. Til sidst var der fællessang hvor vi sang ”Kringsat af Fjender”