Udkørte og lidt stramme i betrækket

Udkørte og lidt stramme i betrækket

Af Carla Rasmussen og Josephine Fjeldsø (Frennebo – stuen)

Søndag d. 15. august var starten på et eventyr for femten Stuepiger.
Vi skulle på cykeltur i 3 dage, sove i shelter og lave mad over bål. Og så var det den sejeste huslærer på hele Baunehøj, Frederik, der tog os med på tur.
Han sørgede for at få samlet tropperne og samtidig spille ukulele ved lejrbålet om aftenen. Gennem alt det hårde og tunge arbejde, som vi alle lagde i turen, blev vi rystet endnu bedre sammen og fik et fantastisk fællesskab.
Cykelturen var egentlig noget som alle stuepigerne, og resten af Baunehøjs elever, havde frygtet allerede inden skolestart. Men det viste sig at være en af de hyggeligste ture, man kunne forestille sig. Selvom vi alle var lidt modløse ind i mellem – var der mange gode stunder sammen.
Blandt andet lå vi tæt sammen i shelteren den første nat, da et uvejr bragede forbi. Det lynede og tordnede hele natten, og vi var allesammen ved at dø af skræk. Næste dag skulle vi selvfølgelig cykle videre, og det var muligvis endnu hårdere end den første dag.
Flere af os har aldrig cyklet op af så stejle bakker på noget tidspunkt i vores liv. Vi var allesammen så udkørte og lidt stramme i betrækket og glædede os egentlig bare til at komme hjem.
Hjem til Baunehøj. Vi fik nemlig alle sammen følelsen af, at Baunehøj var vores hjem. Den følelse er kun blevet stærkere dag for dag.
Baunehøj har et fællesskab, der er helt ubeskriveligt, og det fandt vi også ud af på denne cykeltur. Men det er ikke kun Baunehøj, der er vores hjem. Det er også menneskerne her, der er vores hjem.
Vores filosofiske forstander, Ulrik, siger tit “I er Baunehøj”, hvilket er helt specielt. Vi får lov til at definere denne skole og gøre den til vores egen. Og det er også derfor, at der er sådan en nær tryghedsfølelse her på vores efterskole.