Baunehøj – belønning for at overskride mine grænser

På Baunehøj Efterskole har vi morgensang hver morgen, hvor elever og medarbejdere skiftes til at fortælle nogen der ligger dem på sinde. Her er det Anna som fortæller om sine fine overvejelser i opstarten på et skoleår.

Morgensang på Baunehøj – onsdag d. 2. september af Anna

Godmorgen allesammen
Jeg hedder Anna, og jeg kommer fra Prinsessegangen. Jeg har glædet mig til at holde morgensang for jer i dag. I dag skal det handle om håb og glæde og om at overskride sine grænser. Men først skal vi synge nr. 175, fordi den får mig altid i godt humør.

Jeg er født på Frederiksberg, og jeg er opvokset i Trekroner, som er en lille bydel i Roskilde.
Jeg har gået på den samme folkeskole i 10 år Trekronerskolen, og det var trygt og rart. Da folkeskolen nåede sin ende, så skulle jeg tage en meget vigtig beslutning, som førte mig her til Baunehøj Efterskole.

Da jeg valgte at starte på Baunehøj betød det, at jeg skulle starte på en ny og ud af min trygge boble, hvor jeg havde alle mine venner og mine hverdagsrutiner.
Så mødte jeg mine roomies Cille og Miriam, og de andre Prinsesse-piger. Det var meget nervepirrende, og tankerne kørte rundt i mit hoved. Mon de også kunne lide One Direction og Toms chokolade skildpadder? Gad vide om dette var det rette for mig?
Men de var super søde, og det viste sig, at de i hvert fald elsker Toms chokolade skildpadder.
Og for hver dag der går, bliver jeg bare gladere og gladere for dem. Ligesom jeg tænker mange af jer andre, har det med jeres husgrupper.

Derhjemme har jeg selv styr på, hvor meget jeg roder, men heroppe lå der pludselig tøj over det hele, og efterladte kopnudler. Jeg synes selv, at det er hyggeligst, hvis der er pænt og ordenligt, men for nylig har jeg lært, at nogen mennesker føler sig hjemme i rod og kopnudler. Det synes jeg, faktisk er ret sejt, for det kunne jeg ikke selv. Men vi er alle lige, og når man bor sammen, så skal der være plads til alle. Og alles forskelligheder.
Derfor passer det godt, at ligeværdighed er en af Baunehøjs værdier.

Jeg faldt over en video fra sidste års elever, hvor de fortæller, hvad Baunehøj er for dem. Fællesskaber, venskaber, drømme, ambitioner, kærlighed, Tino\’s friskbagte boller og meget mere.
Efter kun få uger har jeg allerede oplevet mange af de nævnte ting, men også hvad Baunehøj er for mig, og hvad jeg drømmer om, at det kunne blive.

Baunehøj er belønningen for, at jeg turde overskride mine grænser, og bryde den sikre boble, som jeg har levet i førhen. Jeg ved, at Baunehøj kommer til at have indvirkning på mine fremtidige valg. Og derfor er jeg spændt på, hvad fremtiden byder.

Jeg glæder mig til et fantastisk år med jer. Og så er mit budskab, at man skal turde, før man virkelig kan opleve glæden ved at overskride sine grænser. Jeg håber sådan, at alle prøver at overskride sine grænser, før vi stopper på Baunehøj, fordi det er det hele værd.
I dag overskrider jeg en grænse ved at stå heroppe. Men det er vildt fedt.

Og nu skal vi synge sang nr. 230, som går ud til alle jer. Forsat god dag