En hæsblæsende cykeltur!

Introtur 18/19
Af Leonard Georg Antonakakis og Aske Frej Borggaard Corneliussen

I dag er vi landet på Baunehøj efter en hæsblæsende cykeltur! Halvdelen af førstehjælpskassen er godt og vel brugt op, hver og én gav den hele armen!

Den allerførste nat overnattede vi i shelter ved Strø Bjerge. Nogle valgte at sove under åben himmel, imens andre klemte sig under shelterens trætag. Anden dag gik turen til hjem til Frederiks hus. Der ramte vi brandvarme dogs – det smagte vanvittigt stabilt!
J-kid tabte et væddemål, og skulle fråde en skål ristede løg med mælk! Derefter tog vi på gå-ben ned til der hvor vi skulle overnatte samme aften, det var et fortryllende sted med bakker.
Vi fuldbragte vores dag med en tur i baljen – efter de mange op- og nedture på cyklerne.

Vi lærte at gå ud af vores gode skin, og samtidig kunne dæmpe den indre kriger- hvilket endte ud i vidunderlige samtaler rundt om ilden, skumfiduser og drabelige spyd. Sammen pressede vi hinanden til at lægge alle kræfterne i, selvom taskerne var proppet godt til.
Ikke engang den stejleste bakke kunne slå os ud!
Der blev sunget, råbt og svedt og i sidste ende nåede alle i mål sammen og tilbage til Baunehøj.

\"IMG_2787\"