Efter at have gået på Baunehøj i snart 2 måneder, har jeg nogle tips til kommende elever, som jeg ville ønske, at jeg havde fået, så jeg giver 5 råd 🙂
1. Sørg for at investere i et ordenligt og godt liggeunderlag!! Her skal du ikke være nærig ligesom mig. Det at jeg havde et liggeunderlag til 50 kr, gjorde at min cykel-/introtur blev det hårdere, fordi jeg ikke fik søvn en hel weekend – En god sovepose er også en god idé!
2. Sig til dine venner og familie, at de skal sende masser af breve og pakker til dig – Der er intet mere hyggeligt end at se på listen, at man har fået et brev eller pakke. Hvis du har en dårlig dag, kan det være virkelig opmuntrende at se, at nogen tænker på dig derhjemme.
3. Sig ja til alt – En opvask hvor cirka 100 elever har spist, kan lyde tungt, men det er som regel, de her ting hvor de bedste minder er fra. Husk, tingene er hvad du gør dem til 😉
4. Vær åben overfor andre, og især din husgruppe – Din husgruppe kommer til at lære dig at kende ind og ud, det er bare med at dele historierne. Så får man nogle sjove interne jokes kørende. Og i skrivende stund, hvor jeg tænker på nogle, griner jeg for mig selv, pinligt…
5. Husk at alle er i samme båd heroppe på Baunehøj – dvs. at de første par uger er alle lige så bange, generte og nervøse som dig, så man skal ikke være bange for at være imødekommende og åben. Det bedste \”ordsprog\” jeg fik inden jeg startede var; \”Vær den, du gerne vil møde\” – det satte mine tanker i gang!