I sidste uge holdte vi to dages teater workshops, de blev holdt på grund af vores teateruge, som snart kommer. Meningen med disse workshops er, at vi skal forberede nogle ting til vores teaterstykker og prøve nogle ideer af.
Vi startede tirsdag med 4 workshops og onsdag var der kun 2. Vi blev delt ud i hold, og dem skulle vi så følges med de 2 dage. Vores hold startede med at være hos Frederik (det er vores nye lærer) han skulle fortælle os en masse om ure og tiden. Vores teater stykke skal nemlig handle om tid.
Han startede med at fortælle om de første ure man havde haft, og hvordan de ure, vi har nu, blev opfundet. Det gik timen ret meget med, og de sidste 15 min skulle vi lave en øvelse. Vi skulle gå ud, uden vores ure, og komme tilbage efter 10 min. Så ville vi få en fornemmelse af, hvor godt vi havde styr på tiden.
Hos Bjørn skulle vi tale om barndommen, og hvad vi tidligst kunne huske og gode minder. Vi talte også om fremtiden og nutiden. Der galdt det egentligt bare om at brainstorme.
Hos Peder skulle vi øve sådan nogle kampscener, og det var også meget sjovt. Kristian havde lavet nogle ting med ris og igen tid. Vi skulle ud i grupper og snakke om en masse tid.
Så skulle vi ind til Nele, og der skulle man lave tidsmasker. Vi klippede og limede, og det var helt klart den hyggeligste workshop.
Til sidst var det Trines. Der skulle vi øve en dans, som vi alle sammen skulle kunne. Det var ret sjovt at lave en den, og det var ikke særlig svært.