Morgensang af Vigga Grønbæk – afholdt på Zoom under hjemsendelse:
Godmorgen alle sammen. Jeg savner jer.
Det er i dag onsdag den 6. januar, og det er den tid på året, hvor Dronningen, statsministeren og sikkert mange andre ser tilbage på det gamle år og kigger frem mod det nye.
De reflekterer over, hvad der var vigtigt, og hvad vi lærte i det gamle år, og de kommer med bud på og drømme for, hvad det nye år kan byde på.
Jeg vil her fra min ufrivillige hjemsendelse komme med mit bud på en
nytårstale. Det skal ikke være en tale om Corona og Trump. Det skal være en tale om mine tanker om det første halve år på Baunehøj og mine håb og drømme for det næste halve år.
Vi ankom til Baunehøj i august. Til efterskolen der gennem håndens, åndens og hjertets dannelse sigter mod det hele menneske.
Nu ville jeg fortælle om nogle af de begivenheder og oplevelser, som jeg forbinder med hjertets, ånden og håndens dannelse.
Den første begivenhed var vores introtur, og første weekend på skolen. På introturen skulle vi cykle i alt 50 km og vi startede med at cykle ud til et shelter. Det lå ud til vandet.
Senere tændte vi bål og snakkede hele aftenen. Den næste dag stod vi tidligt op og lavede morgenmad. Og så skulle vi hurtigt afsted igen. Vi cyklede til et nyt shelter. En meget lang – meget varm tur.
Da vi endelig nåede til vores destination, skulle vi straks ud og bade. Vi fik lige smidt vores ting og så i vandet. Da det begyndte at blive aften, skulle vi finde på ideer til et show for resten af efterskolen. Vi endte med at lave en quiz omkring os selv. Vi så solnedgangen sammen.
Den nat sov mig og nogle af de andre piger under åben himmel.
Så skulle vi hjem.
Det var den længste af alle turene, men det havde heldigvis været godt vejr under hele turen.
Da vi så kom hjem var det bliveweekend. Jeg kan ikke huske så meget fra den, udover at vi en morgen var nogle piger fra Østerled, og nogle af drengene fra Vesterled, der skulle ud og morgenbade. Det var nok en af de smukkeste morgener jeg har set på Baunehøj. Det gjorde et stort indtryk på mig.
Jeg ville forbinde disse oplevelser med hjertets dannelse, eftersom det var her vi lærte hinanden og Baunehøj at kende.
Den næste begivenhed jeg vil fremhæve er Utopia. Utopia er en rollespils -uge, hvor vi blev delt ud på de tre forskellige ideologier, og skulle debattere imod hinanden. Igennem hele ugen var der super god stemning og højt humør.
Der var for eksempel de gange vi skulle spise mad til de forskellige ideologier. Fx var der folk, som ikke spiste kød fordi det var imod deres ideologi. Så folk gik meget op i hvilken ideologi de var i, og alle spillede med på den, hvilket også gjorde det hele meget sjovere. Der var debat, og jeg synes det var fedt at se de forskellige formænd gå så meget op i hver deres kæpheste. Og hver morgen når vi skulle se Baune tv-avisen var det fedt at se, hvor lang tid de havde brugt på at redigere det, så det lignede en rigtig tv-avis. Jeg lærte meget om de 3 forskellige ideologier, som jeg ikke vidste i forvejen, så jeg fik meget ud af ugen.
Den her begivenhed ville jeg derfor forbinde med åndens dannelse. Fordi her lærde jeg meget omkring politik og hvordan en debat kan foregå.
Den sidste ting fra efteråret på Baunehøj jeg ville snakke om er ikke som sådan en oplevelse eller begivenhed – det er en generel ting på Baunehøj.
Det er omkring det linjefag jeg har og jord til bord. Jeg har aldrig syet før. Jeg har heller aldrig haft en køkkenhave og ved derfor ikke så meget om de to ting.
Men i Design har jeg lært at bruge en symaskine (sådan nogen lunde) – jeg er begyndt at lære meget om at bruge mine hænder. Det er derfor jeg også ville inkludere jord til bord, for her lærer man at lave udearbejde og en del om jord.
Man lærer at så, at tage ukrudt op og mange andre ting. Man laver noget, og det gør man også generelt på Baunehøj. Hvilket jeg til tider syntes er en mega fed ting.
Det var som sagt den sidste ting, jeg ville snakke om i forbindelse med de oplevelser, jeg har haft indtil videre og dem ville jeg forbinde med håndens dannelse. Fordi jeg har lært at bruge mine hænder til noget nyt og nyttigt.
Nogle af mine håb for det nye år er at Corona bliver minimeret eller
forhåbentligt helt forsvinder. Så kunne vi alle være sammen på nye måder.
En anden drøm er, at Roskilde Festival afholdes. Jeg håber, at festivallen får lov at fejre sit 50 års jubilæum, og at vi kunne tage på den sammen.
Jeg har netop hørt, at statsministeren har strammet restriktionerne yderligere.
Det er trist, men sikkert nødvendigt. Lige nu er min drøm for 2021 derfor mest af alt at kunne komme tilbage på Baunehøj. Til efterskolen der gennem håndens, åndens og hjertets dannelse sigter mod det hele menneske.