morgensang om at være tvilling på efterskole

Morgensang om at være tvilling på efterskole     af Isabella Thaarup

Min første sang handler om fred og at man skal tro på og kæmpe for livet i stedet for at gå i krig.  Jeg har valgt den sang, fordi det er en sang vi alle sammen bør kende, men også fordi den får mig til at tænke på et spørgsmål, som jeg har brugt meget tid til at tænke over.

Nu skal vi synge nummer 286

For 1 1/2 år siden var vi på bilferie rundt i 7 lande i Europa og vi besøgte flere koncentrationslejre. En af dem var Auschwitz i Polen.
Det var en forfærdelig oplevelse og jeg tegnede bagefter et billede af et par tvillinger, der stod indenfor porten \”Arbeit macht frei\” og blev guidet hen mod doktor Mengele, mens deres familie – deres forældre, venner, andre søskende og en masse andre blev ført hen mod gaskammeret.
Det store spørgsmål for mig har været om man kan overleve den forfærdelige oplevelse af at opholde sig sådan et sted?

Jeg har spurgt mig selv om jeg kunne overleve?
Jeg ved, at jeg er en stærk person, der holder hovedet høj, at jeg kan tåle og udholde en hel del. Selvom det er uhyggeligt og skræmmende at forestille sig, at komme i sådan en situation, tror jeg at det er sundt at undre sig over, hvordan man ville blive påvirket, for at sætte sit liv i perspektiv.
Der er dog en ting, som er helt sikkert.  Jeg ville have støre chance for at overleve, hvis jeg havde min tvillingesøster ved min side.

Nu kender I alle Pauline og ved, at hun er en ganske sød og rar pige. Men det er noget helt andet at kende hende som tvilling.  Det er som om, at der er et usynligt bånd imellem os
Jeg kan nogle gange næsten føle hendes smerte ligeså meget som hvis jeg f.eks. selv havde slået mig.  Hun er helt sikkert den person jeg holder allermest af.

Her på Baune er det lidt specielt at have sin søster med. For vi vil gerne begge to være i fred for hinanden.
Det er ret fedt at have noget helt, helt for sig selv. For vi har jo altid skullet dele på den ene eller anden måde.  Derfor prøver vi med vilje at lade være med at gå for tæt op af hinanden og vi prøver også at være hjemme på skift.
I har måske også nogle i deler alt med og i ved det kan være meget irriterende at man ikke kan have nogle oplevelser for sig selv, men man skal nogle gange også bare acceptere det at sådan er tingene, som de er i stedet for at arge sig over det.
Måske havde det været bedre, hvis vi var kommet på hver vores efterskole, men problemet var bare, at vi begge to ville på Baunehøj.  Og vi er begge lige stædige.

Det her med de negative tanker, har Asta lært mig, at der er tre måder at forholde sig til dem på.
1. Enten kan man aktivt gøre noget ved dem
2. Fjerne dig fra situationen
3. Acceptere det, og give slip på negativiteten.

Jeg har valgt at acceptere de negative tanker om ulemperne ved at have min tvilling her på Baunehøj. I stedet fokuserer jeg på fordelene.
Jeg ved at ulemperne er der, men sådan er det bare, så hvorfor ikke give slip på negative tanker? der er jo ikke så meget man kan gøre, andet end at få det bedste ud af det.
Jeg vil slutte af med at sige til dig Pauline, at jeg ikke ville kunne leve uden dig og at vi giver hinanden flere fordele end ulemper ved at vi er os.

Til jer alle sammen vil jeg sige – at jeg håber vi aldrig oplever krig og terror. Jeg håber at vi alle forstår at passe godt på hinanden og på livet og kloden. Det synes jeg er i Baunehøjs ånd.

Nu synger vi nummer 455