Grevinde Dannerløbet
Af Ask Brandt Aabling
Op på cyklen og afsted. Sådan startede min søndag ud, da jeg og 11 af mine sporty kammerater drog afsted ind mod Jægerspris. Vi havde nemlig fået muligheden for og æren af at deltage i det årlige Grevinde Dannerløb hvor vi og Kristian Damgaard repræsenterede Baunehøj Efterskole i løb, som jeg personligt holder vildt meget af. Cykelturen til Jægerspris foregik gennem Nordskoven. Vejret var skønt og solen varmede vore rygge. Vi ankom efter den ti kilometers dejlige cykeltur og vi blev budt indenfor hos Ulrik til et koldt glas saftevand og sågar også en lille house tour i hans nye hjem, der viste sig kun at ligge små 300 meter fra startlinjen. Ti minutter før løbets start fik vi tildelt løber-numre som vi skulle have siddende på vores T-shirts. Allerede nu begyndte spændingen at trænge sig på og vi var alle godt klar til dagens udfordring.
Der var tre forskellige distancer man kunne vælge imellem, 5,6km, 10km og en halvmaraton for de seje. Selv skulle jeg løbe 10’eren og det viste sig for at være nok. Løbet blev skudt i gang og straks blev man ramt af et adrenalin-kick. I starten virkede det hele overkommeligt og forholdsvist nemt, men da jeg nåede op på omkring de seks-syv km, kan jeg huske trangen til at holde op med at løbe. Hurtigt fandt jeg en taktik, som gjorde mig i stand til at fortsætte løbet; hver gang jeg så en løber foran mig, besluttede jeg for at overhale den person, det resulterede så i at jeg løb i mål med en tid på 45min. Hvilket jeg selv er vældigt tilfreds over. Følelsen af at løbe over mållinjen var formidabel og man blev mødt af klappende hænder og herlige tilråb fra publikum. Forbi målstregen var der sat proviant frem til at genvinde den energi, man lige havde brugt. Det var da utroligt hvordan smagen af banan var så anderledes ift. før og efter løbet.
I mål kom vi alle sammen og alt i alt var det hele en fantastisk oplevelse og jeg ved at jeg taler på alle løbernes vegne, når jeg siger at vi godt kunne gentage det hele en anden god gang. Maria fik endda en 3. plads for kvinder mellem 15 og 45 år – flot af hende. Til slut fik vi is og forfriskninger i Ulriks forhave. Herefter hoppede vi op på cyklerne og så gik rejsen retur mod Baunehøj, hvor vi endelig kunne nyde et varmt og velfortjent bad.