Baunehøj på Folkemødet

Folkemødet af Hans Orckelmann
Folkemødet var en fantastisk oplevelse. Fra den politiske morgendebat, til DJ-Uffe-Elbæk der fyrede den hårdt af torsdag aften, var rejsen til Bornholm det hele værd. Allerede på den første dag blev vi positivt overraskede. Det område folkemødet dækkede var meget større end vi havde forventet. Det var enormt. Og der var vanvittigt mange mennesker. Til tider kunne man næsten ikke komme rundt for de tætte mængder af folk. Der var telte sat op over alt, og der var altid et sted man kunne gå hen.
Om morgenen var der generelt morgenbadning, morgensang og morgenmad rundt omkring.
Fra klokken 9 begyndte folkemødet bare at slå sig løs, og der var så meget der foregik, at man ikke kunne få et ordentligt overblik over programmet. I løbet af dagen var der mange politiske indslag i mange af teltene, og partiledertaler på cirkuspladsen. Aften var fyldt med fest og musik. Der var et fantastisk band på en båd i havnen. De var nogle af de sjoveste og gladeste mennesker jeg nogensinde har mødt. De spillede en masse sange, og der blev uddelt sangtekster så alle kunne synge med.
Hele turen var en stor fornøjelse, og mange af os der var afsted har allerede diskuteret om ikke vi skal tage med igen næste år.

\"\"