Gamle elever spiller op – En hyggelig aften og en super tradition
Af Josefine Tuborg
“ Gamle elever spiller op “ er en tradition på Baunehøj, hvor gamle og nuværende elever optræder med selvskrevne sange, covers de selv har lavet af numre, som de synes er fede og en masse musik, der løber igennem mange forskellige musikgenrer.
Tirsdag d. 3. november skulle vi optræde med linjefaget musik.
Eftermiddagen gik med forberedelse og opstilling af scenen, som skulle være klar til tirsdag aften.
Det var for os nuværende elever den første optræden, og idet tirsdagens eftermiddag gik hurtigere og hurtigere, kom sommerfuglene stille og roligt til størstedelen af os.
Musik har to hovedgrupper, hvor der i år er 10 på hvert hold.
Peder Esmann styrer det ene hold, og det andet hold bliver styret af Frederik Christiansen.
Peders hold optrådte med Rolling in the deep fra Adele og Follow me af Uncle Kracker.
I heard it trough the grapevine af Marvin Gaye blev spillet af Frederiks hold, og Hit the road jack, som er en af sangene Baunehøj er kendt for at spille, blev også fyret godt og grundigt af.
Det var spændende at høre, hvordan de gamle elever havde udviklet sig musikalsk.
Aftenen var god med en hel masse fed musik, dygtige musikere og sangere, af både gamle og nuværende elever.