Demokrati på baunehøj – Kyssevæggen
Af Sif Fredskov
Her på Baunehøj har årgangene en tradition for at have en kyssevæg nede i pigehuset Stuen’s fællesstue. På væggen har der før hængt plancher med oversigt over hvem der har kysset hvem, og hvem der er kærester.
I år blev kategorien “Meant-to-be” introduceret. Med den fulgte drama, men også hyggelig sladder. Det blev besluttet, at kyssevæggen skulle tages op til faget Medborgerskab, som forstander Ulrik Goos Iversen står for.
Skolen og flere af eleverne havde et par bekymringer. Det er trods alt ikke fedt at stå på Meant-to-be med Ulla, hvis du godt kan lide Bente – Så det skulle selvfølgelig tages op og diskuteres.
I løbet af timen hørte vi mange forskellige synspunkter. En del havde den holdning, at kyssevæggen var en hyggelig ting, men der opstod også et par diskussioner; nogen snakkede om at der skulle laves en regel om, at det kun var pigerne fra stuen der måtte sætte navne på væggen.
Det endte med at Meant -to-be skulle tages ned, men resten fik lov at blive. Mange kom med argumentet, at det udover at være en god kilde til lidt sladder, også er en hyggelig gammel Baune-tradition som ikke bør pilles ved.
Til sidst kom alle dog til nogenlunde enighed.
Før vi begyndte at diskutere, foreslog en elev, at vi bare kunne stemme om det.
Det slog Ulrik dog ned og med god grund. For selv om demokrati er en vigtig del af Baunehøj og vores samfund, kan afstemninger også med til at splitte fællesskabet.
Der var nemlig en håndfuld elever, der var blevet hængt på kyssevæggen og ikke var så
glade for det. De elever kunne nemt være blevet overset og ikke taget hensyn til ved en simpel afstemning.
Derudover kan der også opstå konflikter og gruppedannelse. Og på denne måde fik vi løst noget, der ikke rigtig gavnede andet end Baunehøj-sladderen
– og den skal vi sgu nok finde frem til på andre måder.