Årets første store musik arrangement

Årets første store musikarrangement – Tidligere elever spiller.
Når vi hvert efterår inviterer tidligere musikelever til at spille koncert på skolen er det ikke kun for at få en god oplevelse. Det er heller ikke kun for de tidligere elevers skyld, selv om det er rigtig fedt at se dem og se dem være sammen med de nuværende elever.
Den vigtigste grund til dette arrangement er den motivation, det giver vores nuværende musikelever til at blive bedre på deres instrumenter, i sammenspillet og i deres personlige udtryk.
For os som lærere er de stolteste og mest motiverende øjeblikke dem, hvor vi oplever tidligere elever, der har rykket fra at være hæderlige instrumentalister til at være overlegne mestre på deres instrument. Eller pæne og talentfulde sangere, der i løbet af et enkelt år eller to har fået en personlig nerve og modenhed i deres stemme.
I år havde vi fornøjelsen af at høre:
DJ – Victor, De Dybe Drenge (Tobias, Magnus, Peter og Jacob), Ida og Tobias fra årgang 14/15
Ingolf med ven, Sophus med ven, Emil H og Peter samt Stine og Vilstrup fra årgang 13/14
Billederne er taget af Ida Hallberg Skytt Nielsen, Elev på Baunehøj Efterskole 2015-16.

\"IMG_9167\"\"IMG_9209\"

\"IMG_9215\"\"IMG_9230\"