Venneweekend på Baunehøj

Venneweekend på Baunehøj  – af Jessica Olsen 

Den 29.- 31. marts var den første Venneweekend i år. Det er en weekend, hvor man kan tage en  ven med. Det var faktisk også min første weekend på Baunehøj i år.

Det er frivilligt om man bliver her i weekender og mange bliver her i weekender regelmæssigt. Nogle bliver her i rigtig mange weekender og andre bliver her i få weekender. Engang imellem har vi også ”blive-weekender”, hvor vi alle sammen bliver her, fordi der foregår noget specielt på skolen.

Fredag kl.15 begyndte folk at tage hjem. Jeg blev så her, og det var meget underligt. 

Om aftenen havde vi bålhygge i vores nye bålhytte. Vi sad eller stod omkring bålet og sang nogle sange, hyggesnakkede, ristede skumfiduser og drak te/kaffe. 

Lørdag formiddag ved 11-tiden hentede vi vores venner ved busstoppestedet. Jeg havde inviteret min barndomsveninde. Vores venner skulle sove på vores værelser, hvis de var samme køn som en selv, ellers skulle de sove i en anden husgruppe. Der var weekendmøde, hvor vi gennemgik programmet, sang nogle sange og lærte hinandens venner at kende. Så var der rundvisning. Min veninde kendte allerede skolen, så i stedet for at fremvise skolen, så gik vi rundt og snakkede. Senere på dagen var der folkedans. Jeg dansede ikke, da jeg manglede en partner, så jeg så bare på. Det var ret fedt at se vennerne danse, de gik op i det og havde nok ikke prøvet det før. Efter folkedans var der lidt pause, og efter pausen var der skovstratego. Det er ligesom spillet ”stratego”, bare os som brikkerne og det foregik ude i skoven. Derefter var der badning/gåtur på stranden, hvis man havde lyst. Efter det var der bare fri leg indtil aftensmaden. Vi var nogle stykker, som bagte kage til om aftenen, hvor der var the og hygge, som vi kalder ”Thy og hegge”. 

Søndag var der brunch. Efter brunch var der morgensang som en af eleverne holdt. Der var en times pause/pakning, så fulgte vi vores venner op til bussen.

Det var fedt at blive i en weekend og se min veninde igen. Jeg er glad for, at jeg nu endelig har prøvet at være på Baunehøj i næsten en hel weekend.