Lækker mad til alle i fællesskab

Lækker mad til alle i fællesskab 

af Kasper og Jacob, Landeriet 17/18

Baunehøj Efterskole er et super lækkert sted at spise. Maden er velovervejet og generelt rigtig sund og indbydende. Det er buffet, sjovt nok når man er over 100 mennesker, så der mulighed for at tage lige det man har lyst til. Vi bliver fra allerførste dag introduceret i madrutinerne her på stedet. Morgenmad, efterfulgt af en formiddags-forfriskning, så frokost, eftermiddags-forfriskning, aftensmad og sidst men ikke mindst aften-forfriskning. Maden bliver lavet af eleverne selv. Vi får hver en dag hvor vi i vores husgruppe laver maden sammen. Hvis man er vegetar, er der også rig mulighed for lækre måltider, uden kød. Råvarerne er lækre og f.eks. er mælken økologik. Vi har egen ’jord til bord koncept’, hvor vi dyrker grøntsager og frugter og bruger dem i madlavningen. Det er en god ting at alle elever skal være med til at lave maden, så alle har en forståelse for hvad det er vi spiser, men også så man har respekt for maden, fordi det kan være nogle af ens kammerater der har tilberedt den, eksempelvis dem ved ens bord. Maden er der altid til et bestemt tidspunkt. Hvis maden er lidt forsinket, skyldes det muligvis at maden er lidt bedre end normal:). Efter måltiderne er der skemalagt opvask så alle har styr på hvornår vi har vores pligter og hvornår vi har fritid. Inden og efter måltiderne, opstår der typisk en vildt hyggelig stemning ude i sofagangen, hvor folk enten spiller bordfodbold, spiller kort, spiller klaver, snakker eller en helt femte ting. Især efter maden er dette et oplagt hygge/mødested.