Værdigrundlag

Baunehøj Efterskole bygger sine principper og formål på følgende simple værdigrundlag:

 

“Baunehøj Efterskole er en historisk-poetisk skole, der arbejder ud fra et grundtvigsk livssyn”.

 

Dette værdigrundlag er suppleret af følgende officielle formålserklæring:

“Skolen ønsker med rødder i dansk kultur at fremme en levende folkelig undervisning, der gennem håndens, åndens og hjertets dannelse sigter mod det hele menneske og et aktivt, demokratisk medborgerskab. Skolen ønsker at gøre en forskel ved at bygge på den levende vekselvirkning mellem elev og lærer, skole og samfund, Danmark og Verden. Skolen ønsker at hjælpe eleverne til at blive frimodige og se livets mangfoldighed, tro på fællesskabet og på hver dags nye muligheder samt lære dem at tage ansvar for sig selv, hinanden og fællesskabet”.

Endelig kan man til vores officielle værdigrundlag også henregne de fire kerneværdier:

 

Dygtighed   Troværdighed   Ligeværdighed   Gådefuldhed

 

Vi er altså en skole med et værdigrundlag, en formålserklæring og fire kerneværdier, der på hver deres måde sætter rammerne for vores praksis, vores opfattelse af hvad en god skole er og for vores skoleudvikling. Hverken grundlaget, værdierne eller formålene er imidlertid udtryk for at vi tror vi ved, hvad der er sandt og godt. Men de betyder på den anden side at ikke alt er lige godt, lige gyldigt, lige sandt eller lige meget. Og de betyder at vi har en solid grund at stå på og nogle principper at henvise til, når vi taler om hvad vi vil med eleverne og med skolen. Og denne vedvarende samtale er måske vores vigtigste princip overhovedet.

 

Den historisk-poetiske skole er en skole for elever der både er videbegærlige og i stand til at drømme. At vi er poetiske betyder at vi målrettet arbejder på elevernes evne og mod til at udtrykke sig, til at drømme, til at skabe noget og forandre verden efter deres hoveder. At vi er historiske betyder at vi tror på, at erfaringer er værdifulde og at det er en skoles centrale opgave at videregive erfaring og indsigt. At vi er historisk-poetiske betyder at vi ser en ubrydelig sammenhæng mellem på den ene side det at vide og kunne noget og på den anden side det at udtrykke og skabe noget. For at kunne bygge en bro, skal man kunne sit håndværk. Og for at det skal give mening at kunne et håndværk, skal man have fantasi til at bruge det til noget.

Traditionsbevidsthed er en forudsætning for frugtbar kreativitet, nytænkning og kritik. Omvendt er disse forudsætninger for at traditionerne ikke stivner.

 

Det grundtvigske livssyn glæder sig ved det umiddelbare, ved skønheden og hverdagens poesi og vi ønsker at bevare og stimulere denne glæde hos alle – især vores elever. Svarene på livets store spørgsmål er ikke givet på forhånd, men må søges igen og igen i dialog med alt det der giver genklang: Naturen, tingene, kunsten, ordene, selvet, kroppen, forældrene, lærerne og ikke mindst kammeraterne. Det grundtvigske livssyn hævder at friheden og det enkelte menneskes lykke udfolder sig i og er betinget af et levende folkeligt fællesskab. Vi forsøger derfor både at skabe et sådan fællesskab hvert år på ny med hver nye elevårgang på vores skole og samtidig at præge vores elever til at gå ud i verden og være aktive deltagere i og medskabere af de levende folkelige fællesskaber, der allerede eksisterer og som vokser frem med nye generationer af medborgere.

 

At vi gør dette med ”rødder i dansk kultur” betyder ikke, at vi er nationaltsindede i den fremmedfjendske og selvtilstrækkelige betydning som ulykkeligvis har præget den politiske andedam i snart 25 år. Tværtimod betyder vores aktier i det danske, at vi anerkender at vi har en dyb kulturel og politisk arv at forvalte og formidle. Vi tror på at der er stof og gods i den danske kulturarv og ønsker at bidrage til det folkelige danske kulturliv nu og i fremtiden.

 

I hverdagen er de værdier vi oftest taler om og det vi forlanger af hinanden dygtighed, troværdighed, ligeværdighed og gådefuldhed.

 

Dygtighed. Der er en tæt forbindelse mellem det vi er gode til og vores oplevelse af identitet. Dvs at hvis der er noget vi er gode til siger vi, at jeg er “hestepige”, “gamer”, “matematiknørd” eller “fodbolddreng”. Hvis der er noget vi ikke kan finde ud af, siger vi “det er ikke lige mig”. Når vi på Baunehøj insisterer på at alle skal blive gode til noget de ikke kunne i forvejen, er det for at vi skal opleve nye sider af os selv og at vi skal blive menneskeligt rigere. Ved dygtighed forstår vi også kravet om, at vi skal gøre os umage og der skal være noget at strække os efter. Det betyder at vi alle skal bestræbe os på at dygtiggøre os, at vi ikke skal stille os tilfredse med middelmådighed og at vi er indstillet på at yde den fokuserede indsats der skal bringe os til at sige: det er lige mig!

 

Troværdighed er et omdrejningspunkt for alle vore relationer. Foruden troværdighed er der intet fællesskab men kun gensidig udnyttelse og noget-for-noget-forhold. Troværdighed betyder ikke blot, at du ikke lyver og ikke holder mig for nar. Den betyder også, at du tør holde mig fast og at du konfronterer mig med mig selv, når jeg lyver og gør mig selv til nar. Troværdighed er ikke et frelst ståsted men en proces og en rejse ind i sig selv og ind i fællesskabet, fordi den spørger til hvad der er værd at tro på og have tillid til. Troværdighed handler om at turde stå ved sig selv og ved sin næste.

 

Ligeværdighed betyder at alle mennesker er lige meget værd. På Baunehøj Efterskole bliver det enkelte individ ikke ofret for fællesskabet. Men det er fællesskabet der står i centrum og kommer først. Ligeværdigheden betyder at den enkelte ikke kan tilsidesætte hensynet til de andre, fordi de andre er lige så meget værd som den enkelte selv.  Det betyder at alle har ret til at deltage i glæden og lykken, alle har gyldig billet til fællesskabet og og det er hver enkelts pligt at tage vare på og bidrage til fællesskabet.

 

Gådefuldheden taler vi også meget om på Baunehøj Efterskole. Ofte i spøg, men den er faktisk ikke desto mindre ment i ramme alvor. Det gådefulde dækker dels over, at der skal være skjulte skatte at lede efter og finde og at der gerne må være tilbud som objektivt set er for svære for 10. klasse-elever, men som subjektivt kan være kilde til overrumpling og inspiration (udover selvfølgelig kedsomhed og irritation). Men det gådefulde dækker også over at et efterskoleår kan udvikle sig helt anderledes, end man måske havde forventet og at det er godt sådan. Nogle elever tror deres store udfordring bliver én ting, men det viser sig at blive noget helt andet. Andre forventer at deres år på efterskole bliver på en bestemt måde, men oplever i virkeligheden noget helt andet. At det gådefulde er en kerneværdi for os, betyder derfor både at vi imødekommer overraskelsen og at vi anerkender  livets – herunder efterskolelivets – grundlæggende eksperimentale karakter. Og dermed er vi tilbage ved begyndelsen, det grundtvigske livssyn, for det er et livssyn der hænger uadskilleligt sammen med at “mennesket er et eksperiment af støv og ånd”.