OPTAGELSESPROCEDURE

For at blive optaget som elev i 10. klasse på Baunehøj Efterskole skal du være færdig med 9. klasse og ikke være fyldt 18 år den dag, du starter på skolen. Derudover skal du have besøgt skolen se under “Besøg skolen“. Hvis du vil have de oplysninger der står på hjemmesiden på skrift, kan du bestille en brochure. Se optagelsesproceduren nederst.

 

Skoleåret 2023/24 (hvis du går i 10. klasse i år)
Vi har ingen ledige pladser til skoleåret 2023/24.

 

Skoleåret 2024/25 (Hvis du går i 9. klasse i år)
Vi har ingen ledige pladser til skoleåret 2024/25, og vi optager ikke flere elever på ventelisten..

 

Skoleåret 2025/26 (Hvis du går i 8. klasse i år)
Vi har ingen ledige pladser til skoleåret 2025/26 og vi optager ikke flere elever på ventelisten..

 

Skoleåret 2026/27 (Hvis du går i 7. klasse i år)
Du er velkommen til at besøge os til en rundvisning en søndag efter aftale (se Besøg skolen) eller til Åbent hus søndag den 29. september 2024 for at se skolen. Du kan dog først blive skrevet op efter Åbent hus og indtil 6. oktober.

 

Skoleåret 2027/28 (Hvis du går i 6. klasse i år)
Du er velkommen til at besøge os til Åbent hus søndag den 29. september 2024 for at se skolen, men du kan først blive skrevet op efter Åbent hus i 2025.

 

Optagelsesprocedure:

 

1. Besøg skolen
Du kan besøge skolen på den officielle åbent-hus dag, sidste søndag i september. 
Du kan også bestille en rundvisning en søndag kl. 12 i løbet af året. Det gør du ved at kontakte kontoret torsdag eller fredag inden weekenden (før ved vi ikke om der er elever på skolen i weekenden til at vise jer rundt).

 

2. Reserver en plads i lodtrækningen
Reservation sker altid efter åbent hus i september 2 år før skoleåret starter. 

Før kan du ikke reservere en plads. Når deadline er nået ca. en uge efter Åbent hus, foretages lodtrækning om pladserne, hvis der er flere ansøgere end der er pladser.

 

3. Optagelse
Vi har plads til 56 piger og 48 drenge, i alt 104 elever. Er der flere der ønsker en plads, kan man få tilbudt en ventelisteplads. Er der flere end 50 på ventelisten, afvises de resterende, da vi ikke har erfaring for, at så mange falder fra.

 

4. Reservationsgebyr
Får du en plads, bekræfter vi din reservation umiddelbart efter lodtrækningen. Du skal nu betale et reservationsgebyr på kr. 2.000,- for at fastholde din reservation. Gebyret tilbagebetales ikke. 

 

5. Kom til indmeldelsessamtale
Når du går i 9. klasse, har besøgt skolen, har reserveret en plads og har betalt depositum, bliver du inviteret til en introduktionsaften og en samtale på skolen. Samtalen har til formål at afstemme vores forventninger til hinanden. Hvis du herefter stadig gerne vil have pladsen, udfyldes en indmeldelsesblanket.

 

6. Betal gebyr
Når du har været til samtale og bekræftet optagelsen på en indmeldelsesblanket, betales kr. 1.200,- i gebyr. Herefter er du endelig indmeldt. Dette beløb dækker forskellige ting som fællesbillede, sangbog, blå bog, hoodie og forældres kontingent til Skolekredsen. Gebyret tilbagebetales ikke.

 

Venteliste
Det sker vi ikke har pladser nok til alle der søger. I så fald kan du komme på venteliste. Ventelisten opdateres hver måned via mail, men først fra 1. august året før skolestart. Du skal bekræfte din interesse hver måned, hvis du stadig vil stå på ventelisten. At stå på venteliste er gratis men forudsætter at du har besøgt skolen. Når vi har en plads ledig til dig, vil vi invitere dig til indmeldelsessamtale (se punkt 6)

 

Andet og vigtigt
Vi har en forventning om at det er dig selv, der vælger skolen og ikke kun dine forældre. Vi har meget praktisk arbejde og forventer du byder aktivt ind i fællesskabet og passer din pligter.
Baunehøj Efterskole er en almen efterskole for 10. klasse og du vælger først linjefag, når du er startet. 

Du kan ikke have egen hest med.
Skolen reserverer enkelte pladser til unge med anden etnisk herkomst, flygtninge og indvandrere. 

 

Brochure
Ønsker du denne information på skrift kan du få tilsendt en brochure her: Brochurebestiling

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.