HUSMØDE

Som en del af undervisningen har husmødet til formål at lære eleverne at leve og deltage i en demokratisk hverdag. Med udgangspunkt i en demokratisk mødeform med f.eks. dagsorden, mødeleder og ordstyrer har den enkelte mulighed for at komme til orde med meninger, tanker, idéer og evt. problemer, af såvel personlig, lokal som global karakter.

 

Eleverne træner herved færdigheder i at formulere og udtrykke sig i forhold til andre, udvise tolerance for medmennesket, opøve social forståelse, kommunikation og et socialt samvær.


Husmødet er et lille forum hvor der kan diskuteres/ samtales om interne emner, punkter fra/ til morgensang, Om Mennesket i Verden, Medborgerskab, medarbejdermøde eller hvad der ellers rører sig globalt eller lokalt.


Husmødet arbejder ud fra en dagsorden. Der kan vælges en mødeleder, ordstyrer og referent som sidder i en periode, bestemt af husmødet.