Vandmolekyler af Andrea Kompf
Vandmolekylerne bevæger sig i et langsomt tempo. I midten af molekylernes sværmen står Ingeborg og fortæller ligegyldige facts om vand. Vandmolekylerne bevæger sig nu i et hurtigere tempo. Bobbelplasten knitrer under molekylernes fødder, så det lyder som is, der tør. Vandet er blevet varmere, men livet må gå videre. I mens molekylerne bevæger sig rundt om Ingeborg, råber de forskellige uddannelser op. Ingeborg må tale højere for at overdøve de stressende vandmolekyler. Nu er vandet i kog og uddannelserne bliver råbt højere. Molekylerne skubber til Ingeborg i deres hast mod de bedste uddannelser. Hun kan snart ikke holde balancen. Ingeborg kan ikke mere. Hun er gået ned med stress og forlader scenen.
I vores teateruge har vi arbejdet med temaet ‘grænser\’. I denne scene handler det om vejen til uddannelsen, stresskulturen og grænsen til stress.