Frederik er en af skolens \”nye ansigter\” og derfor har Lisa Seehuusen talt med ham under overskriften:
Skolens ansigter – Kender du Frederik
Hvornår blev du ansat på BE?
Jeg blev ansat d. 2. januar 2014
Hvorfor søgte du en stilling på en efterskole?
Jeg har selv gået på efterskole i 9. klasse og siden da har jeg gerne villet arbejde som efterskolelærer. Jeg synes mine lærere dengang var nogle af de sejeste og mest inspirerende lærere og sådan et job kunne jeg godt tænke mig.
Hvad er din baggrund og hvor har du tidligere været beskæftiget?
Jeg er uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 2010 og har siden da arbejdet som folkeskolelærer. Jeg har været ansat på to forskellige skoler. Jeg har primært undervist i musik og som special/støtte-lærer. Jeg har også haft en projektansættelse i Urbanplanen på Amager, hvor jeg skulle lave et børnedemokrati blandt bydelens børn og unge. Sideløbende med dette har jeg undervist i musik på et behandlingssted for unge stofmisbrugere.
Hvad er dine funktioner på BE?
På Baunehøj Efterskole har jeg to danskhold og et matematikhold. Jeg underviser i linjefaget musik sammen med Peder og Kristian. Jeg er huslærer for Landeriet sammen med Kristian.
Hvad bruger du din fritid på?
Hvilken fritid? Jeg skriver børnebøger. Jeg udgiver en oplæsningsroman for 6-10-årige her i foråret 2015. Jeg har gået på ”Forfatterskolen For Børnelitteratur” på Danmarks Pædagogiske Universitet. Det er fra denne undervisning at oplægget til romanen stammer. I øjeblikket er jeg ved at lægge sidste hånd på den næste bog. Herefter skal den redigeres og illustreres, så der går nok et års tid før den kommer. Ud over at skrive kan jeg godt lide at arbejde med træ og bygge småting til mit hus, selvom jeg ikke er særlig god til det. Men så er det godt at arbejde et sted som BHE, hvor der er mange der er dygtige til at bruge deres hænder. Det er meget inspirerende.………….
Læs resten af interveiwet med Frederik samt hele det nye Værksthus her.