Med et smil på læben

Med et smil på læben

Fjernundervisning på Baunehøj tog al min kvalme og kurerede den med et smil på læben
Af Alba Rosamunde Oxvig

Man skulle tro, at fjernundervisning var indbegrebet af at ligge i sengen dagen lang, binge-watche Netflix serier, forblive indenfor hjemmets fire vægge og lave ingenting.
Det var min, og sikkert også mange andres, erfaring med fjerundervisning. Men det var før jeg startede på Baunehøj Efterskole.

Efter flere års nedlukning, dræner bare tanken om at skulle skrive om fjernundervisning mig. Det er et af de værste ord, jeg kender til. Tænk at sådan 17 ellers uskyldige bogstaver sat sammen til ’fjernundervisning’ næsten kan fremkalde kvalme og hovedpine et sted i livet, hvor det ellers var begyndt at gå fremad med frontallapperne. For ikke at tale om den der insisterende og ubehagelig lyd af opringninger fra Teams dukker straks op i mine ører. Men nu er det jo heldigvis ikke bare fjernundervisning, jeg skal skrive om. Nej, det er fjernundervisning på Baunehøj Efterskole. Og så er det jo en helt anden sag.

På Baunehøj skulle vi møde påklædt ind klokken 09.00 på Zoom siddende ved et bord. Og det endda oprejst. Her var det ikke tilladt at blive liggende i sengen.
Vi fastholdt vores traditioner og havde taget vores højskolesangbog med hjem. Hver morgen skal en elev nemlig holde morgensang, hvor eleven får lov til at sige lige, hvad de vil. Oveni det skal man vælge to sange, hele skolen skal synge sammen fra højskolesangbogen.
Det fællesskab man får ved at synge sammen og høre ens venner fortælle om alt fra en sørgelig
tragedie til en sjov rejse, blev fastholdt, selvom vi alle sad bag en skærm.
Og nogle morgener var morgensang efterfulgt af yoga med vores forstander, Ulrik. Så var det ned på alle fire, og med kamera på.

Lærerne havde sørget for at lave en julekalender, som vi alle fulgte nøje med i. Og her var det lærerne selv, der spillede rollerne, hvor de skulle løse et julemysterie i Bauneby. Vores håndværklærer Lasse, forklædt som julemand, idrætslærer som insisterende barn, dramalærer som jysk mor, og vores viceforstander og ridelærer som juleskurke.

Madlavning på Baunehøj foregår normalt sådan, at vi er to husgrupper, der står for at lave maden sammen. Men derhjemme var der få gange frivilligt TV-køkken, hvor der blev kokkereret i de forskellige hjem. Men en ting havde vi tilfælles, og det var, at vi alle lavede den samme ret, som vi kunne servere for vores familier.

Efter en lang, men god dag på Zoom, er det altid rart at afslutte med sang. For hver tirsdag på skolen er der nemlig aftensang, og det forblev også sådan på Zoom. Der startede vi med Byen sover, virtuel version. En leg, hvor man ellers skal prikke hinanden og gætte, hvem der gjorde hvad. Men her måtte vi mærke det gennem skærmen og afrunde med aftensang, hvor der blev sunget og spillet alle klassikkerne, som Bamse og Kylling eller Frank Sinatra.

Fjernundervisning på Baunehøj tog al min kvalme og kurerede den med et smil på læben og to gode uger hjemme, selvom det nu er meget rart at være fysisk tilbage.

Share This